Forside Den hvide tid Aronia Webdesign og fotos A. Steen-Hansen Risgårdsparken 18 9240 Nibe Telf. 98686311 |
Almindelig Røn
Alm. røn skal have lys for at udvikle sig smukt. Det har hjulpet meget på de ranglede eller forkuede herude, at der er blevet fældet meget i de sidste 10 år. Alm. røn åbner nu sine hvide skærme. Dens ramme lugt er ikke værdsat af menneskenæser, men skal tiltrække fluer, så blomsten kan blive bestøvet og danne rønnebær. Vi, men ikke ræven, kan nå dem - måske til gele eller til at sætte på snaps efter en nat i fryseren. En stor kop bær sættes på en hel flaske Brøndum (ret neutral smag) eller Jubilæums Akvavit og trækker mindst 3-4 dage, evt. mere. Smager den for bittert, kan lidt honning tilsættes, og lagringen fortsætte en tid. (Lyngby Jepsen: "Brændevin, bjesk og bitter".) |